december 22, 2011

Passiv rygning kan medføre høretab

Share

Passiv rygning kan medføre høretab

Ny undersøgelse antyder, at også passiv rygning kan føre til nedsat hørelse.

Selv om man ikke ryger selv, kan andres tobaksrøg være årsag til høreproblemer.. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har set på data fra flere end tre tusind mennesker i alderen 20 – 69 år, der alle var at betragte som passive rygere udfra mængderne af reststoffer fra nikotin i deres blod.

I undersøgelsen viste det sig, at eks-rygerne, som blev udsat for passiv røg, havde 14 procent højere risiko for at have et høretab i de lyse frekvensområder end de, der ikke havde været rygere.

Næsten halvdelen af alle de tidligere rygere havde et høretab i de lyse frekvenser, hvilket blandt andet kan gøre det svært at forstå tale.

Forskerne bag undersøgelsen skriver derfor, at det er sandsynligt, at tidligere rygere, der fortsat bliver udsat for passiv rygning, formentlig vil fortsætte den negative påvirkning afhørelsen, der blev sat i gang, da de røg.

De skriver dog også, at der er brug for yderligere forskning på området, før det helt sikkert kan fastslås at passiv rygning i sig selv kan være med til at ødelægge hørelsen.

Flere andre undersøgelser har tidligere påvist en direkte sammenhæng mellem rygning og høreproblemer.

Kilde: webmd.com, 15/11/2010