december 23, 2011

Oscar-vinder med høretab vild med dans

Share

Oscar-vinder med høretab vild med dans

Skuespillerinden Marlee Matlin, der vandt en oscar for sin rolle i filmen Kærlighed uden ord, dansede sig igennem de indledende runder i den amerikanske udgave af ”Vild med dans” til trods for, at hun intet kan høre.

42-årige Marlee Matlin er født med et storthøretab på begge ører og bruger tegnsprog . Herhjemme er hun mest kendt for sin gennembrudsfilm ”Kærlighed Uden Ord” fra 1986, hvor hun spillede sammen med William Hurt. Rollen indbragte Matlin en Oscar, og hun har siden medvirket i en lang række film og tv-serier, bl.a. Desperate Housewives og Alle Præsidentens Mænd.

For nylig stillede hun så op i tv-showet ”Dancing with the Stars” på amerikansk tv. Programmet er en slags pendant til tv-2s succesfulde ”Vild med dans”, hvor kendte mennesker danner par med danseinstruktører og optræder med forskellige typer dans.

Matlin stillede op med et parhøreapparater og dansede godt nok til at klare sig igennem de indledende programmer sammen med sin dansepartner – til trods for, at hun ikke kan høre musikken – kun fornemme vibrationerne fra bassen.

Matlin siger til avisen USA Today, at hun aldrig har været bange for at danse. Derimod var tanken om at skulle gennemføre i høje hæle en bekymring.
”Jeg så på trappen foran scenen og tænkte – høje hæle – trappe og begyndte at svede,” siger hun.

Undervejs i danseprogrammet gjorde Matlins vedholdenhed så stort indtryk på dommerpanelet, at flere blev rørt til tårer.

Der er 26 millioner amerikanere medhøreproblemer.

Kilde: www.hear-it.org