juli 04, 2016

Ny forskning sætter fokus på lys og genmodificering

Share

Lys i øret og genmodificering skal skærpe hørelsen hos døve og svagthørende, skriver Ingeniøren. De dækker neuroscience-konferencen FENS i København, hvor resultaterne af et tysk forskningsprojekt fremlægges. I projektet skal lys stimulere neuroner i øret, så svagthørende kan høre bedre. Det gøres ved at kopiere øjenfunktioner ind i øret.

At genskabe hørelsen ved hjælp af lys lyder som at blande pærer og bananer – men ikke hvis man spørger den tyske professor Tobias Moser fra University Medical Center Göttingen.

Han gæster i disse dage neuroscience-konferencen FENS i København, hvor han fortæller om sit projekt inden for feltet optogenetik.

»Vores håb er, at vi kan forbedre cochlear-implantater ved at stimulere hørelsen med lys frem for med elektriske signaler,« siger Tobias Moser.

»Lys er nemmere at fokusere præcist mod ørets neuroner end elektriske signaler fra elektroder, og derfor vil modtageren opleve en mere ren lyd,« siger han om forskningen, der endnu kun er nået musestadiet.


Optogenetik er en gren inden for neuroforskningen, der går ud på at genmodificere neuroner, så de bliver følsomme over for lys. På den måde får man en række kontakter, som man ved lysglimt kan tænde og slukke for.

Forskningsområdet vandt, ifølge Tobias Moser, så småt frem i begyndelsen af årtusindet, og forskere bruger blandt andet teknikkerne til at blive klogere på – og muligvis finde behandling af – f.eks. Alzheimers, Parkinsons og epilepsi.


Museforsøg ser lovende ud

Ifølge Tobias Moser er problemet med cochlear-implantater i dag, at de forholdsvis få elektroder, som man kan indoperere i øret – som regel under ti, hvis man skal undgå for meget krydstale – hver spreder signalerne over så bredt et område på grund af bl.a. salte væsker i øret, at lyden nemt bliver udvisket.

Går man derimod ind og gør cellerne i selve cochlea, eller sneglen, lysfølsomme, så får man en meget mere direkte kontakt mellem neuroner og stimuli, fordi lyset kan fokuseres mere direkte. Og med f.eks. 100 lysdioder installeret til at stimulere neuronerne er der plads til langt større nuancer end hidtil.

Foreløbig er teorien prøvet af på mus, hvor forskerne kunne se, at lyset gik meget mere fokuseret ud på neuronerne, end hvad tidligere er set med elektriske signaler. Musene fik implanteret 100 mikro-LED'er i øret.

»Så i princippet er teknikken mulig. Nu arbejder vi blot på at gøre den mere stabil,« siger Tobias Moser.

»Der er både brug for længerevarende museforsøg og måske bedre indpakning af dioderne, så de ikke fejler på grund af saltene i øret,« siger han.

 

Artiklen er bragt af Ingeniøren d. 4. juli.