Glohed økonomi og røde ører

Share

Glohed økonomi og røde ører

Månedens klummeskriver på hørelse.info er direktør Morten Bjørner.

 

Alle vismænd og fremtidsprofeter taler om det. Bankerne taler om truslen mod velfærdsstaten. Politikkerne diskuterer det ustandseligt, og aviserne skriver bl.a. om ”Dansk jagt på arbejdskraft i udlandet”.

Fællesnævneren er den glohede økonomi og helt akutte mangel på arbejdskraft.

Man kan ikke se skoven for bare træer, men går gerne over åen efter vand. Disse udsagn passer godt til den aktuelle situation. Hvorfor gå over åen efter arbejdskraft, når en stor dansktalende arbejdskrafts reserve med gode kompetencer, hellere end gerne vil bringes i spil?

Det burde være indlysende, men er overset. Politikerne har ikke hørt efter i timen. De burde have ” røde ører”.

Omkring 15% af landets befolkning har problemer med hørelsen, vurderer Socialforskningsinstituttet i en opgørelse fra 2003. Det svarer til 800.000 danskere. Ser man på de erhvervsaktive anslås det, at ca.11 % har et problem med hørelsen.

Størrelsesordenen kommer bag på alle, der præsenteres for tallene. Man kan vist roligt sige at der er tale om en folkesygdom, som sin størrelse til trods er både skjult og overhørt. Nedsat syn, briller, kontaktlinser og optikerforretninger er helt normale ingredienser i vores hverdag. Derimod er nedsat hørelse omgivey af en vis mystik, som der ikke tales højt om. Der hviskes kun, og hvisken er gift for medborgere med nedsat hørelse.

Godt 40 år gammel fik jeg konstateret et markant høretab. Blot at få en ”hænger” sat på ørene stred mod min forfængelighed. Men jeg var også heldig, idet jeg blev forsøgsperson for en kendt høreapparatproducent. Det gav mig mulighed for at følge den teknologiske udvikling på høreapparater på nærmeste hold. Nu - 25 år senere - kan jeg med stor tilfredshed konstatere, at mit høretab ikke udviklede sig til en hæmmende barriere på arbejdsmarkedet i ind og udland. Fra dag 1 har jeg inddraget aktørerne fra både mit professionelle og private liv i min høresituation. Et åbent positivt samspil har gjort det hele nemmere for mine omgivelser, og ikke mindst mig selv.

Nok er der tale om en folkesygdom, men høreproblemer smitter altså ikke. Åbenhed fortrænger myter og mystikken, og en lidt proaktiv holdning hjælper med at familie, venner og ikke mindst kolleger på arbejdsmarkedet får anskueliggjort, at reduceret høreevne i hovedparten af tilfældene ikke reducerer muligheden for at klare sig helt tilfredsstillende i en lang række arbejdssituationer.

Det er vigtigt at man selv tager initiativet til at få et samspil i gang. Helt enkle og ydermere gratis midler kan gøre en stor forskel. Ved møder forsøger jeg f.eks. med det samme at placere mig i den for mig bedst mulige position, oftest for bordenden. Det skaber ofte lidt sympati når jeg gør de andre deltagere opmærksom på, at min placering ikke er et kupforsøg for at overtage mødeledelsen, men en hjælpeforanstaltning for at få øjenkontakt med resten af deltagerne. Der er stor forståelse for det enkle fænomen, at nedsat hørelse automatisk udvikler evnen til mundaflæsning, som igen er et afgørende supplement til høreapparaterne. En lille afmystificering, som også giver anledning til den indlysende bemærkning om, at det både er høfligt og en god ide ikke at vende ryggen til den man taler med.

Både offentlige og private virksomheder fokuserer mere og mere på at forbedre vilkårene for de ansatte. Rygepolitik, overvægts- og motionspolitik er med til at fastholde medarbejdere, som ellers er en voksende mangelvare. Det er helt naturligt at virksomheden træder til og hjælper medarbejdere med ”selvforskyldte” problemer. Men de hørehæmmede er stadig oversete og overhørte. Det må da snart være på tide, at fremsynede personalechefer får åbnet øjnene og får hørt efter.

En fremsynet firma hørepolitik må være et naturligt mål. Det kan ikke være så svært. I hverdagen ser vi ustandseligt medborgere med høreforstærkende apparater i ørerne. De kører i S-tog, de cykler, de spadserer og hører og taler samtidig med personer andre steder. Det må være oplagt at udnytte denne trend, så hørehæmmede med tilsvarende høreforstærkende apparater kan klare sig inden for en bred vifte af arbejdsområder. En effektiv høreomsorg fra det offentlige, med nedsatte ventelister for hørehæmmede må være en naturlig del af den kommende velfærdspolitik...

Vi kender sikkert alle hørehæmmede som klarer sig udmærket på arbejdsmarkedet. Men som nævnt er der i alt ca. 800.000 danskere som har nedsat hørelse. Hvorfor dog gå over åen efter vand eller arbejdskraft, når en del af de hænder som det fremtidige velfærdssamfund må og skal have ind på arbejdsmarkedet efter al sandsynlighed findes blandt de 800.000 hørehæmmede

Der er tale om personer, de fleste født her i landet, som på alle andre måder i forvejen fungerer uden problemer i vores samfund. De er her og de vil gerne hjælpes i gang. En omskoling eller indlæring kan ikke vælte finansloven. Vi bryster os af vores høje teknologiske stade, så det burde være overkommeligt at skabe en praktisk tilgang til - og forståelse for - de tekniske justeringer som er nødvendige for at vi kan indpasse disse personer til , og ikke mindst fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Kære politikere – selv om I har sommerferie fra Christiansborg, kan I godt HØRE efter, og helst forså at:

  • Vi får tilført ny arbejdskraft.
  • Vi forbedrer livskvaliteten for eksisterende samfundsborgere
  • Vi reducerer overførselsindkomsterne og
  • Vi får nye skattekroner

hvis en målrettet indsats får aktiveret flere med nedsat hørelse.

Socialforskningsinstituttet kommer snart med resultatet af en stor undersøgelse af, hvilke barrierer folk med nedsat hørelse oplever på arbejdspladserne, og hvilke omkostninger den dårlige hørelse har for samfundet, virksomhederne og de berørte.

Var det ikke en ide, og på tide, at skride til handling og udnytte de helt åbenlyse muligheder for at inddrage den overhørte arbejdskraftreserve som venter på at indtage deres plads i de arbejdendes rækker.

Morten Bjørner