december 27, 2011

New Zealand til kamp mod høretab

Share

New Zealand til kamp mod høretab

Hørescreening af nyfødte, cochlear implant og bedre muligheder i skolerne. Et omfattende initiativ skal støtte børn med høreproblemer i New Zealand fra den dag de kommer til verden.

Regeringen i New Zealand har nu gennemført et omfattende program, der skal komme børn med høretab til gavn. Ligesom i Danmark og en række andre lande, vil man lave hørescreeninger på alle nyfødte børn for at kunne identificere høreproblemer så tidligt som muligt.

”Regeringen vil forpligte sig til at sikre, at de børn, der bliver fundet gennem screeningerne, får al den ekstra støtte de har brug for, for at kunne have et ordentligt fundament for indlæring,” siger undervisningsminister Steve Maharey.

Udover screeningerne er der sat midler af over de næste fire år til cochlear implant til børn.

”Med screening og støtte vil små børn få lettere adgang til at få cochlear implant, hvilket vil give børn født med høretab den bedst mulige start på livet,” siger sundhedsminister Pete Hodgeson.

Derudover sker der investeringer i skolerne. Der skal bruges penge på at forbedre det opfølgende arbejde for børn med høretab, der bliver identificeret gennem screeningsprogrammet. Og antallet af speciallærere, der kan arbejde med børn med høretab skal forøges.

Kilde: www.hear-it.org