december 22, 2011

New York er skadelig for hørelsen

Share

New York er skadelig for hørelsen

Støjen på gadeplan i New York er så voldsom, at indbyggernes hørelse tager skade af det.

Støjen i den amerikanske storby New York er så voldsom, at en stor del af byens indbyggere indenfor en årrække vil pådrage sig alvorlige høreskader. Det viser resultatet af en undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge.

Forskerne bag undersøgelsen har foretaget en række lydmålinger, og 98 procent af målingerne gav udslag, der var så høje, at de var skadelige for hørelsen.

Forskerne målte lydniveauet på 60 udvalgte steder på Manhattan hvert tiende minut - fra klokken ni om morgenen til klokken fem om eftermiddagen på hverdage.

Det gennemsnitlige støjniveau lå på 70 dB eller derover. Værst står det til på Times Square, men også byens parker og grønne områder plages af et støjniveau på mere end 70 dB.

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler byens indbyggere at bruge høreværn eller hovedtelefoner med lyddæmpning, når de går på gaden.

Undersøgelsen har resulteret i et såkaldt støjkort, der viser støjniveauet på Manhattan.

Kilde: afp.com, 27/10/2010, cbs.com, 27/10/2010