december 22, 2011

Mulighed for tolkning til flere områder

Share

Mulighed for tolkning til flere områder

Velfærdsministeriet har netop offentliggjort en ny positivliste for Det Sociale Tolkeprojekt. Det er nu muligt at få bevilget tolk til flere områder.

Det Sociale Tolkeprojekt måtte sidste år lukke for bevillingerne og senere genåbne med begrænsede midler. Nu har projektet fået udvidet listen over arrangementer, der kan bevilges tolk til.
Det er Velfærdsministeriet, der i går godkendte en udvidelse af tolkeområderne, og det betyder, at der nu også kan bevilges tolk til bl.a.

  • Kiropraktorbehandlinger
  • Mødregrupper og legestuer
  • Aktiviteter i skoler og dagtilbud til børn
  • Organisationsbaserede fritidsaktiviteter
  • Fagligt arbejde udenfor arbejdstiden
  • Frivilligt arbejde
  • Aktiviteter i fagforeninger og A-kasser
  • Voksenuddannelser som FVU og AVU
  • Folkeuniversitet
  • Teater- og biografforestillinger
  • Museumsbesøg
  • Foredrag

Du kan se hele den nye positivliste på Det Sociale Tolkeprojekts hjemmeside her.