december 23, 2011

Mp3-høretab blandt skolebørn

Share

Mp3-høretab blandt skolebørn

Elever, forældre og fagpersonale fik en ubehagelig overraskelse, da en almindelig folkeskole i USA rutinemæssigt undersøgte elevernes hørelse. Hver ottende havde et signifikant høretab. Bærbare musikafspillere får skylden.

Opfordringer til børn og unge om at skrue ned for musikken på bærbare mp3-afspillere hjælper tilsyneladende ikke.
Alle eleverne på en helt almindelig folkeskole i den amerikanske by Yuma, fik for nyligt foretaget enhøreundersøgelse, der viste at antallet af elever med storehøretab var meget højere end forventet.

Ud af de 358 elever på Harvest Preparatory Academy, havde 45 elever – 12,5 procent – et ’signifikant’ høretab.
”De bestod så at sige ikke høreprøven,” siger Lin Hamill, der arbejder for det audiologiske firma, der foretog høreundersøgelserne. ”Det er forfærdeligt. Det betyder, at der er tale, som de her børn ikke kan forstå. De har formentlig meget svært ved at følge med i undervisningen.”

Ifølge Hamill var det chokerende at så mange elever havde store høretab. Høretab hos børn og unge i den alder opstår som regel kun på grund af sygdomme, der kan behandles i dag.

”Vi havde regnet med, at måske tre procent af eleverne havdehøreproblemer, siger hun.

Da audiologerne kontaktede skolen for at finde en mulig årsag til de mange høretab, tegnede der sig et tydeligt billede.

”Der var én fællesnævner,” siger Hamill. ”De brugte alle sammen iPods og Mp3-afspillere.”

En lokal børnelæge, dr. Chiavacci, lægger skylden for problemerne på børn og forældre. Han mener, der er blevet talt og advaret op og ned ad stolper om farerne ved høj musik i hovedtelefoner i årevis, men advarslerne bliver ignoreret af både børn og forældre. Og antallet af nye gadgets stiger hele tiden. Chiavacci er især bekymret over mobiltelefoner med indbyggede Mp3-afspillere og håndfri headset.

”De har de tingester på døgnet rundt. Hvis de ikke snakker i telefon, hører de musik – og selvfølgelig hører de det højt,” siger han. ”Vi kommer til at se mange flere høretab.”

Kilde: www.yumasun.com