september 13, 2017

Marginaliserede børn har brug for anerkendelse

Share

Flere undersøgelser viser, at børn med høretab har en større risiko end andre for at blive marginaliserede i skolen. Men pædagoger har nøglen til at ændre på den triste statistik. Det mener kvinden bag en ny bacheloropgave fra VIA pædagoguddannelsen i Viborg.

Marginaliserede børn har brug for anerkendelse

Hvordan kan pædagoger mindske risikoen for marginalisering blandt unge med hørenedsættelse?

Det spørgsmål var udgangspunktet for Charlotte Krogh Nielsens bacheloropgave, som hun forsvarede lige før sommerferien.

Charlotte Krogh Nielsens sidste praktik på pædagogstudiet foregik på Frijsenborg Efterskole, som har et særligt tilbud til unge med en hørenedsættelse. Tre af disse elever indgik i bacheloropgaven som interviewcases og blev blandt andet spurgt til deres oplevelse af folkeskoletiden. Svaret var entydigt.

- De unge mennesker, jeg har interviewet, har alle tre haft mere eller mindre den samme baggrund i forhold til at føle sig marginaliseret i skolen. De har max haft en ven, og deres lærere har ikke formået at inkludere dem socialtforklarer Charlotte Krogh Nielsen, som selv fik en hørenedsættelse som 9-årig.

Oplevelser farver voksenlivet
Selv om Charlotte Krogh Nielsen kun har interviewet tre unge til sin opgave, er hun ikke i tvivl om, at hendes resultater svarer fint til det generelle billede. De langtidsstudier, der er blevet lavet indenfor området, viser nemlig samme tendens. Og det er trist på flere niveauer,
 forklarer Charlotte Krogh Nielsen med udgangspunkt i sin opgave.

- Deres oplevelser i skolen kommer til at farve dem som voksne. De kommer til at gå ind i voksentiden med en masse tøven og manglende tillid til, at andre mennesker vil dem det godt. Det påvirker samfundet økonomisk, det påvirker de kolleger, de får, og det påvirker i høj grad også dem selv.

Viden og pædagogisk fokus
Der er altså ingen tvivl om, at der er behov for handling på området. Men hvordan kommer man marginaliseringen til livs? 

- Som jeg også skriver i opgaven, er det helt afgørende, at de voksne omkring en elev med en hørenedsættelse ved, hvad det vil sige at have et høretab. Der skal mange ressourcer til, men det er jo heldigvis blevet sådan med den nye skolereform, at pædagoger i højere grad bliver inddraget i timerne. Pædagogerne skal ikke have fokus på, at eleverne ved hvad to plus to bliver, så de kan tage den sociale vinkel og se, hvad der er behov for, forklarer Charlotte Krogh Nielsen.

Samtidig er det vigtigt, at pædagogerne møder eleverne på en anerkendende måde.

- Det er rigtig vigtigt at vise de unge med hørenedsættelse, at man er anerkendende over for deres oplevelse og oplevelsesverden. Det er med til at give dem respekt for sig selv, fordi de møder nogle voksne som tror på dem, siger Charlotte Krogh Nielsen.

Venner med og uden hørenedsættelse
Men hvis man skal skabe optimale betingelser for børn med hørenedsættelse, kræver det - udover kompetente voksne - også, at børnene møder ligesindede. Alle undersøgelser på området viser nemlig, at børn og unge med hørenedsættelse står med de bedste kort på hånden, hvis de både har normalthørende venner og venner med hørenedsættelse.

- Jeg mener bestemt ikke, at man skal lave specialklasser for børn med hørenedsættelse. Men hvis der i en kommune er tre børn med hørenedsættelse på samme klassetrin, så giver det god mening, at man samler dem i samme klasse på samme skole sådan som man allerede nu eksperimenterer med i nogle kommune. Så kan eleverne både spejle sig i de normalthørende børn og de andre børn med hørenedsættelse og se, at de er helt ok som de er. De behøver ikke at stræbe mod noget, som de ikke kan, forklarer Charlotte Krogh Nielsen.