februar 25, 2014

Mange musikere får dårlig hørelse

Share

Både rytmiske og klassiske musikere får med tiden høreskader, skriver dr.dk i en artikel, og henviser til budskabet i en kampagne, startet af Dansk musikerforbund. Skru lidt ned - og skærm dig selv mod høreskader, lyder budskabet i kampagnen, Pas På Hørelsen, som er målrettet danske musikere.

I artiklen fra dr.dk skriver DR, at danske musikere lever et farligt liv. Nogle musikere - både rytmiske og klassiske - får nemlig med tiden en eller anden form for høreskade som følge af deres arbejde. De er også at finde blandt de godt 10 procent af befolkningen, som man skønner lever med en hørelidelse.

Det skal der gøres noget ved, for ellers bliver en hel generation af unge musikere tabt på gulvet, mener tovholderen på den kampagne, Pas På Hørelsen, som bla. Dansk Musikerforbund står bag.

- Nærmest alle musikere har "noget med" hørelsen, men de taler bare ikke rigtigt om det, for det er meget tabubelagt at fortælle, at man hører dårligt, forklarer projektleder Morten Sidenius.

Nye muligheder

En af de nye muligheder, der er for at beskytte sin hørelse, er bla. de såkaldte in-ear-monitors, hvor man kan mixe lyden i øret med hele 30 procent dB under koncerter - noget, som både rytmiske og klassiske musikere kan bruge - i stedet for at få lyden fra de medhørs-monitorer som ellers blæser lyden op i hovedet på musikerne, fortæller Henrik Strube, musiker og forfatter

- Der sker typisk det, at de unge musikere mellem 18 og 26 år ikke tager så meget hensyn, fordi de har heller ingen gener, men når de så bliver 25-30 år, så bliver det pludselig et problem. Henrik Strube har mærket det på egen krop, fortæller han. Først en hel del år senere, da lydene i ørerne blev af permanent karakter, fandt Henrik Strube ud af, at fænomenet hedder tinnitus, og den går ikke væk. Men man kan lære at leve med den.

- Nye lyde- som fx en frisk tinnitus - virker alarmerende, men når den ikke er ny længere, så nedprioritereer hjernen lyden. På samme måde, som når du kører i bil i regnvejr, og du registrerer lyden af vinduesviskere. Men du bliver ikke ved med at tænke på den, og efter lidt tid, lægger du slet ikke mærke til lyden længere. Sådan kan hjernen i nogen grad også lære at acceptere den permanente lyd i øret, forklarer Henrik Strube, der har en ny bog på vej om hørelidelser.

Pas på din hørelse

Musikeres vigtigste værktøj er hørelsen. Men det er ofte hørelsen, der ender med at blive musikeres værste mareridt, hvis de ikke passer på den. Derfor er det yderst vigtigt at passe på den og at få den fornødne viden, så man ikke overbelaster hørelsen. De altafgørende faktorer er eksponeringstid og lydstyrke. Det er fx også vigtig at vide, at hørelsen har brug for pauser med stilhed for at restituere, er Henrik Strube citeret for at sige i artiklen.

Henrik Strube peger på, at høreproblemer rammer både rytmiske og klassiske musikere, her er hans gode råd til musikere, der ønsker at passe på deres ører - og dermed sig selv:Tal om problemerne.

  • Tal om konsekvenserne.
  • Lad være med at overbelaste ørerne - hold jævnligt pauser.
  • Dæmp musikken - fx i din forstærker.
  • Stop noget i ørerne.
  • Brug in ear monitor.
  • Indret øvelokalet med lydabsorberende materialer.

Kilde: www.dr.dk