december 22, 2011

Lyd på tapetet

Share

Lyd på tapetet

Engelsk kunstner maler billede med lyd.

Den engelske kunstner William Furlong har udskiftet pensler og farver med mikrofoner og højtalere. I stedet for at male et traditionelt landskabsportræt, har han i stedet brugt et halt år på at optage lyde og stemmer.

Kunstværket forestiller den sydengelske by Bexhill, men i stedet for et lærred, består ”maleriet” af 48 højtalere, der afspiller lydbidder af tekopper, der klinker, måger der skriger og små interview med forskellige af byens indbyggere, der fortæller om, hvad byen betyder for dem.

William Furlong har tidligere arbejdet med både skulptur og maleri, men begyndte i starten af 70erne at eksperimentere med lyd som kunstform ud fra den tanke at man kan male farver og former lige så godt med lyd som med pensel.

”Når jeg standser folk på gaden med min båndoptager og spørger hvad de synes om Bexhill – byens styrker og svagheder – så får jeg fat i det, folk har på sinde,” siger han.

Efter at have lavet optagelserne, tog det William Furlong et halvt år at samle al lyden til sit kunstværk, der netop er blevet udstillet i et kunstgalleri – i Bexhill.

Kilde: news.bbc.uk 28/010/2009