december 07, 2011

Lyd afslører om hjernen fungerer

Share

Lyd kan afgøre om hjernen stadig fungerer hos mennesker i dybt koma.

Når mennesker på grund af sygdom eller ulykker er havnet i et dybt koma, hvor det kan være svært at afgøre om der stadig er en rest af bevidsthed, kanlyd være en stor hjælp til at stille en diagnose.

Det viser et helt nyt forskningsprojekt fra universitetet i Liège i Belgien.

For lægerne, der arbejder med disse patienter, er det afgørende at kunne skelne mellem de forskellige grader af bevidsthed. Patienter med blot minimal bevidsthed vil ofte kunne have en form for kontakt til omverdenen – for eksempel ved at kunne bevæge en finger på kommando.

En af måderne til at afgøre hvor meget hjernen fungerer er at undersøge om de forskellige centre i hjernen taler sammen –det kan man måle ved at udsætte patienterne for lyd og derefter måle hjerneaktiviteten.

Ved at spille en række høje bip-lyde i forskelligefrekvenser, kunne forskerne konstatere, at der hos normaltfungerende og mennesker med minimal bevidsthed efterfølgende var en hjerneaktivitet i ca. 170 millisekunder.

Hos de patienter, der var i dybt koma uden nogen bevidsthed, var der aktivitet i mindre end 100 millisekunder.

Tidligere har det været en meget langsommelig og besværlig proces at skelne mellem de forskellige såkaldt vegetative stadier.

Ved at bruge lyden som indikator kan forskerne nu nemmere få et fingerpeg om, hvorvidt de forskellige dele af hjernen fungerer sammen.

Kilde: www.wired.com, 13/05/2011