december 22, 2011

Londons lyde illustrerer høretab

Share

Londons lyde illustrerer høretab

Optagelser fra et omfattende lydarkiv om London er med til at sætte fokus på, hvad et høretab betyder.

Optagelser fra det internetbaserede lydarkiv London Sound Survey er blevet brugt på en informations-cd, der demonstrerer, hvordan storbyens lyde bliver opfattet af mennesker med forskellige typerhøretab.

Cden er blevet til i samarbejde med den engelske velgørenhedsorganisation Deafness Research UK og indeholder blandt andet lyden af gadesælgere på markedet i Petticoat Lane og fællessang i en pub.

Lydene er blevet behandlet, så de simulerer forskellige grader af høretab og tinnitus.

Grundlæggeren af lydarkivet, Ian Rawes, siger, at det har været et privilegium for arkivet at kunne hjælpe organisationen.
”Det er overraskende at høre, hvor mange af byens lyde, som vi tager for givet, der bliver påvirket afhøreproblemer,” siger han.

Kilde: www.prlog.org, 25/05/2010