december 27, 2011

Lillebæltsbroen støjskærmes

Share

Lillebæltsbroen støjskærmes

Den ny Lillebæltsbro kommer til at ændre udseende for at dæmpe trafikstøjen fra de mange tusinde biler, der hver dag kører mellem Jylland og Fyn.
Til glæde for broens nærmeste naboer begynder Vejdirektoratet nu at opsætte støjskærme; både på ydersiderne af broen og ved autoværnet i midten mellem de to tredobbelte kørebaner.

Hver af de specielle skærme, der bliver sat op, er ca. 50 meter lang og to meter høj. De er lavet af kassetter af lyddæmpende materiale for neden og glas foroven, så man stadig kan se ud over det smukke landskab når man kører over broen.

Søndag den. 25 september går arbejdet i gang med at sætte skærmene op langs broens ydersider. Derefter skal de sættes op midt på broen, så bilister må være forberedt på nedsatte fartgrænser og færre åbne spor.

Den ny Lillebæltsbro skal efter planen være støjisoleret den 21. november.

Kilde: www.jp.dk 23/09/2005