december 22, 2011

Langeland strammer op om høreapparattilskud

Share

I løbet af sommeren er det blevet sværere at få tilskud til høreapparater, hvis man bor på Langeland.

Langeland Kommune har besluttet sig for at se nærmere på, om de penge kommunen betaler for tilskud tilhøreapparater bliver brugt fornuftigt.

Det sker efter at kommunens udgifter til tilskud er vokset meget over de seneste år. I 2007 havde kommunen afsat knap en halv million kroner til høreapparattilskud, mens der blev reelt udbetalt 1,6 millioner – sidste år var det tal steget med 200.000 kr.

Derfor har kommunen nu indskærpet, at der kun kan blive udbetalt et tilskud, hvis der foreligger en lægefaglig vurdering fra en ørelæge. Tidligere fik stort set alle, der købte et høreapparat privat, automatisk udbetalt tilskuddet på knap seks tusind kr.

Kommunen er desuden begyndt at ringe ud til de, der har fået tilskud til høreapparater for at finde ud af, hvor tilfredse de er med dem, og om de bliver brugt.

Kilde: Ugeavisen Øboen 07/07/2009