august 03, 2012

Kys på øret kan ødelægge hørelsen

Share

Kys på øret kan ødelægge hørelsen

Et uskyldigt kærtegn som kys på øret kan give permanent høretab.

 

Hvis man gerne vil vise sin hengivenhed eller kærlighed, skal man ikke gøre det ved at kysse andre på øret. For selv om intentionerne kan være gode nok, kan det betyde et permanent høretab for den, det går ud over.

Et kys på øret kan i uheldige tilfælde skabe en kædereaktion; et undertryk, der trækker ud i trommehinden. Det trækker i de tre små knogler i mellemøret - hammeren, ambolten og stigbøjlen - og forårsage et ryk i det ovale vindue, der kan medføre at væsken i coclea i det indre øre kommer i ubalance og forårsager høretab.

Den amerikanske audiologiprofessor Levi Reiter fra New York har fundet flere end 30 ofre for ørekysrelaterede høretab.

Hans patienter beskriver effekten af kyssene som at blive ramt på øret af en bold.

En anden fortæller at al tale som høres i det kyssede øre lyder uforståeligt.

Selv om høreapparater til en vis grad kan hjælpe ofre for ørekys, oplever en del, at hørelsen er blevet ringere - og at der kan opstå jag af smerte i det indre øre.

Dr. Reitner mener, at indsprøjtninger med steroider muligvis kan behandle tilstanden på samme måde som hos akutte høretab. Skal det virke, skal behandlingen dog starte indenfor ganske kort tid efter at høretabet er opstået.

Det bedste råd til at undgå ørekysrelaterede høretab er derfor at forebygge.

Kilde: hear-it.org, 01/08/2012