juli 11, 2012

Kvinde får bøde for at give telemarketingansat tinnitus

Share

Kvinde får bøde for at give telemarketingansat tinnitus

61-årig tysk kvinde har fået bøde efter at have givet en telefonsælger tinnitus.

 

Den 61-årige kvinde var blevet så træt af, ustandseligt at blive ringet op af telefonsælgere, at hun til sidst havde fået nok.

Derfor tog hun en kraftig fløjte, som hun blæste i ned i telefonen, da hun endnu en gang blev ringet op af et firma, der ville have hende til at købe noget.

Kvinden håbede, at fløjteriet ville få telemarketingfirmaerne til at holde op med at ringe til hende, men i stedet endte hun i retten - anklaget for at have givet telefonsælgeren høreproblemer og tinnitus som følge af fløjteriet.

Ved en lokal domstol i Rheinland-Palatinat blev hun kendt skyldig i at have voldt sælgeren korporlig skade og blev idømt en bøde på 800 Euro (ca. 6.000,- kroner).

Kvinden valgte i første omgang at appellere dommen, men ombestemte sig og betalte bøden.

Kilde: thelocal.de, 22/05/2012