juni 11, 2012

Koncerter ødelægger hørelsen

Share

Koncerter ødelægger hørelsen

En amerikansk mini-undersøgelse påviser hvad videnskaben har sagt i årevis: høj musik til koncerter kan ødelægge hørelsen.

 

Det burde næppe kunne komme bag på ret mange, at høj musik kan give høreskader og tinnitus.

Nu har en amerikansk undersøgelse blandt 29 teenagere bevist, hvad vi egentlig godt vidste i forvejen. 72 procent af dem oplevede høreproblemer efter at have været til rockkoncert.

Dog viste undersøgelsen også, at de fleste hørenedsættelser blandt teenagerne fortog sig igen i løbet af et til to døgn.

"Teenagere er nødt til at forstå, at bare en enkelt eksponering for høj lyd - ved en koncert eller fra deres musikafspiller - kan give et permanent høretab," siger doktor Jennifer Derebery, der er hovedforfatter bag undersøgelsen.

De 29 deltagende teenagere fik hver en billet til en rockkoncert. For at sikre at de blev udsat for sammenlignelige lydtryk, blev de anbragt i samme område i koncertsalen; midtfor scenen, ca. 15 - 18 rækker fra scenekanten.

Efter koncerten gav flere end halvdelen af deltagerne (53,6 procent) udtryk for, at de hørte dårligere efter koncerten end inden. Hver fjerde af dem havde fået tinnitus, hvilket de heller ikke havde inden koncerten.

Undersøgelsen bliver offentliggjort senere på året i tisskriftet Otology and Neurotology.

www.thenewstribe.com, 28/05/2012