september 12, 2013

Kombinationsbehandlinger af tinnitus giver bedre resultater

Share

Kombinationsbehandlinger af tinnitus giver bedre resultater

Ingen enkelt behandling har endnu vist sig at helbrede tinnitus, men en britisk undersøgelse viser, at en kombination af tidligere behandlinger kan give bedre behandlinger for mennesker, der lider af tinnitus.

I den britiske undersøgelse fandt forskerne, at de bedste resultater blev opnået ved at kombinere de væsentligste behandlingsmuligheder, der i øjeblikket er tilgængelige til behandling af tinnitus. De to metoder var kognitiv adfærdsterapi og ’tinnitus retraining therapy’ (TRT). Den første sigter mod at omskole hjernen til at udelukke negative tanker, mens den anden forsøger at aflede patientens opmærksomhed væk fra deres tinnitus. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige hjælpemidler, såsom bærbare afspillere eller høreapparater, men også ved hjælp af psykologisk terapi, der kan lære patienten at ignorere sin tinnitusstøj.

Forskerne opsøgte 492 personer med tinnitus. Af disse blev 245 tilfældigt udvalgt til at modtage pleje fra en bred vifte af specialister i henhold til deres individuelle behov. De modtog behandling fra audiologer, psykologer, talepædagoger, bevægelsesterapeuter, fysioterapeuter og socialrådgivere.

De resterende 247 deltagere fik den sædvanlige plejepakke med enkeltbehandling.

De deltagere, der fik en kombination af behandlinger rapporterede om en forbedret livskvalitet og nedsat sværhedsgrad af tinnitus i forhold til dem, der fik standardbehandling.

Solide resultater

David Baguley, leder af audiologi ved Cambridge Universitets Hospital i Storbritannien, hvor undersøgelsen blev gennemført siger, at resultatet af undersøgelsen viser solide resultater. ”Den høje kvalitet af forskningsdesignet og implementeringen betyder, at vi nu har stærke beviser på, at pleje og opmærksomhed, til ikke kun hørebehovet hos personer med tinnitus, men også deres forfærdelse og angst, resulterer i et bedre resultat”.

Resultaterne blev offentliggjort i ”The Lancet” (engelsksproget videnskabeligt tidsskrift red.) og giver nyt håb for de millioner af mennesker verden over, der lider af tinnitus.

Kilde: www.hear.it.org 02/11/2012