december 23, 2011

Kirurgisk gennembrud giver abehørelse

Share

Kirurgisk gennembrud giver abehørelse

Tyske forskere har med succes transplanteret hele det indre øre fra en gorilla til et menneske. Resultatet er forbløffende.

Det er forskere og kirurger fra universitetshospitalet i Mannhein, der står bag det opsigtsvækkende resultat, hvor cochlea fra den femårige gorilla-han Tarzan under en 17 timer lang operation blev transplanteret til en midaldrende mand, der havde mistet hørelsen på det ene øre ved en arbejdsulykke.
Resultatet offentliggøres i denne uge i det ansete amerikanske tidsskrift Scientific American.

”Det var med rystende hænder, vi kastede os ud i operationen,” siger overkirurg Jörg Hötschke. ”Ingen har før forsøgt sig men noget lignende. Ikke så vidt vi ved, i hvert fald. Og resultatet er jo mildest talt imponerende. Rent ud sagt fantastisk.”

Den midaldrende mand, der fik implanteret gorillasneglen, har det efter omstændighederne godt, og har givet udtryk for athørelsen på det ødelagte øre er vendt tilbage.

”Det er helt utroligt,” siger han og klør sig diskret under den ene arm. ”Jeg kan både høre lyde og skelne tale som før.”

Jörg Hötschke regner ikke umiddelbart med, at der skulle opstå eftervirkninger af operationen.
”Nu skal patient og abesnegl have tid til at vænne sig til hinanden, om jeg så må sige,” siger han. "Inden længe vil han atter kunne svinge sig i lianerne igen, hvis De forstår."

Ved operationen flyttede man den midaldrende mands ødelagte cochlea over i donordyret Tarzan. Det betyder, at aben efter de tyske regler nu teknisk set kan søge om arbejdsskadeerstatning.

  • Læs mere om operationen her.