december 27, 2011

Japaner i fængsel for støjchikane

Share

Japaner i fængsel for støjchikane

En japansk kvinde kan se frem til 20 måneder bag tremmer efter systematisk at have udsat sin nabo for høj musik.

En usædvanlig nabostrid mellem to kvinder i byen Heguri i det vestlige Japan er nu endt med en fængselsdom til den ene af parterne.

Hvorfor de to var blevet uvenner melder historien ikke noget om, men for godt fire år siden vendte den nu dømte 59-årige kvinde højtalerne fra sit stereoanlæg ind mod naboens væg, satte en cd med japansk dance-musik i afspilleren og skruede helt op for lyden.

Der skulle gå næsten to et halvt år, inden nogen trykkede på slukknappen på anlægget. Først da kvinden blev anholdt i april 2005 stoppede musikken. Da var den stakkels nabo begyndt at lide af søvnløshed og migræneanfald.

Ved en tidligere dom, blev kvinden idømt et års fængsel, men den straf har Osakas højesteret netop skærpet til 20 måneders fængsel – med den begrundelse, at kvinden nærer så dybt et had til sin nabo, at hun formentlig vil gå hjem og tænde for sit stereoanlæg igen, så snart hun kommer ud af fængslet.

Kilde: www.politiken.dk 26/12/2006