december 22, 2011

Hver femte nordirer har tinnitus

Share

Hver femte nordirer har tinnitus

20 procent af alle indbyggerne i Nordirland lider af tinnitus.

En undersøgelse foranstaltet af den britiske pendant til Høreforeningen – RNID (Royal National Institution of the Deaf) anslår, at op mod hver femte nordirer lider af tinnitus - ringen eller susen for ørerne.

Ud af et samlet befolkningstal på ca. 1,7 millioner mennesker, lider mindst 9.000 endda af tinnitus i så voldsom grad, at det gør deres liv næsten uudholdeligt og påvirker deres psykiske helbred.

RNID har brugt lanceringen af undersøgelsen til at gøre opmærksom på, at der er mange måder at afhjælpe tinnitus på.

”Man kan lære forskellige afslapningsteknikker, der er meget at lære om de forskellige årsager til tinnitus og hvordan øret virker. Og man kan købe hjælpemidler, der kan være med til maskere lyden,” siger Claire Lavery fra RNID.

Kilde: wwwbbc.co.uk, 19/11/2010