december 22, 2011

Hurtig CI kan genskabe hørelsen efter meningitis

Share

Et cochlear implant kan genskabe hørelsen hos mennesker, der er blevet døve som følge af meningitis – hvis det sker hurtigt.

Læger og andet sundhedspersonale skal handle hurtigt, hvis børn, der mister hørelsen på grund af meningitis, skal have mulighed for at komme til at høre igen. Det viser en ny undersøgelse.

Selv om antallet af meningitistilfælde er faldet markant siden en ny vaccine kom på markedet i 2001 (den såkaldte PCV7-vaccine), optræder sygdommen stadig. Også hos børn, der har modtaget vaccinen.

Meningitis medfører ikke altid athørelsen forsvinder, men når den gør, blivercochlea i det indre øre gradvist hårdere. Det gør det meget vanskeligt at indoperere etcochlea implant (CI).

Derfor er det meget vigtigt, at et cochlea implant bliver indopereret så hurtigt som muligt hos et barn, der er blevet døvt som følge af meningitis.

Undersøgelsen er foretaget af doktor Tina Tan fra Children’s Memorial Hospital og Nancy Young fra Feinberg School of Medicine ved Northwestern University i Chicago.

I deres undersøgelse har de set på fem børn i alderen 15 måneder – 10 år, der alle var blevet vaccineret med PCV7-vaccinen, men som mistede hørelsen efter at have haft meningitis. De blev alle undersøgt og behandlet med det samme og gennemgik en operation, der gav dem velfungerende CI på begge ører. Den gennemsnitlige tid mellem at diagnosen meningitis blev stillet til CI-operationen var 36 dage.

Undersøgelsen omtales i oktoberudgaven af det medicinske tidsskrift Otolaryngology -- Head & Neck Surgery.

Kilde: www.businessweek.com, 18/10/2010