december 22, 2011

Hukommelse gemt i lyd

Share

Hukommelse gemt i lyd

Ny teknologi bruger lyd til at gemme information. Uvist om systemet kan anvendes i praksis.

Som de fleste af os ved, er det som regel ikke nogen fordel at have radioen til at køre i baggrunden, hvis vi virkelig skal koncentrere os. Men nu har forskere fra Argentina bygget et datalagringsmodul, der bruger lyd som hukommelse.

Modulet findes indtil videre kun i en prototype, der kan lagre binær information – 1 eller 0 – men kun, når det er udsat forstøj. Fjernes støjen, kan modulet ikke lagre data.

Støj er normalt et problem i moderne computere, hvor transistorerne er meget små. Her er støj og varme blandt årsagerne til flere computerfejl.

For at komme udenom det problem, har flere forsøgt sig med at drage fordel af det fænomen, der kaldes for stokastisk resonans, hvor man bruger lyden til at få systemet til at yde mere optimalt.

Tidligere forsøg har antydet, at stokastisk resonans kunne bruges til at udføre basiskommandoer eller måske endda lagre data i selve støjen.

Det system, de argentinske forskere har bygget, er 12 cm langt og alt for stort til at bruge i en computer. Men forskerne mener selv, at det i princippet kan skaleres ned og benyttes i en computer.

Andre forskere er dog mere skeptiske.
Selv om det lydbaserede system laver færre fejl, kan det ikke rumme så megen data som et lydløst system, påpeger de.

Kilde: www.sciencenews.org 13/11/2009

  • Læs artiklen i Science News og se billeder her.