december 23, 2011

Høreskadernes hall of fame

Share

Høreskadernes hall of fame

Eric Clapton, Phil Collins og Bono er blandt dem, der optræder på høreskadernes kendisliste. Amerikanske fundraisere bruger kendte til at samle penge ind til forskning i gendannelse af celler i det indre øre.

Ideen med at lave en hall of fame med berømte personer med høreskader er at gøre offentligheden opmærksom på den risiko, der er forbundet ved at udsætte sine ører for støj.

Samtidig skal initiativet samle penge ind til forskning gendannelse af cellerne i det indre øre. Forskning har vist, at de små fimrehår i det indre øre, der bliver ødelagt af høj støj, kan gendannes hos fx fugle – hvorimod hårcellerne i det menneskelige øre ikke har samme egenskaber.

I høreskadernes hall of fame finder man ikke kun rockmusikere. Også politikere som Bill Clinton og George Washington – USAs første præsident – samt generalen Norman Schwartzkopf er repræsenteret. Listen er stadig under opbygning med kategorier som kendte sportsfolk, forskere, forretningsfolk, historiske personer og tv-kendisser.