december 27, 2011

Høreskader skal anmeldes med det samme

Share

Fagforeningen HK opfordrer sine medlemmer til at være opmærksomme på at få deres læge til at anmelde høreskader til Arbejdsskadestyrelsen med det samme. Ellers risikerer man at miste retten til erstatning.

Opfordringen fra HK lyder ganske enkelt, at medlemerne skal forlange af deres læge, at han anmelder nedsat hørelse som en arbejdsskade første ganghøreskaden bliver konstateret.

To blikkenslagere havde begge fået nedsat hørelse. Den ene fik en arbejdsskadeerstatning på 50.000 kr. – den anden fik ingenting. Selv om det i begge tilfælde varstøj på arbejdet, der var årsag til høreskaden.

Den eneste forskel er, at ørelægen i det ene tilfælde omgående anmeldte høreskaden som en arbejdsbetinget lidelse. Det gjorde den anden ørelæge ikke; derfor blev anmeldelsen afvist, da den kom nogle år senere fra en anden læge. Afvisningen bliver begrundet med, at der gik fire år fra høreproblemerne blev konstateret som arbejdsrelaterede, til der indgik en anmeldelse, da blikkenslageren var i konsultation hos en anden læge.

”Det synes jeg nu er underligt. Det er jo ikke min skyld, at den ældre ørelæge ikke levede op til sin forpligtelse og anmeldte min lidelse for fire år siden. Det var jo ham, der var eksperten,” siger blikkenslager Flemming Hjæresen, der nu har anket sagen.

”Når jeg sætter mig udenfor og har slukket for mit høreapparat, så er der ingen fugle tilbage. De er i hvert fald holdt op med at synge. Og det synes jeg, at Arbejdsskadestyrelsen burde forholde sig til i stedet for, hvornår jeg fik anmeldt skaden.”

Kilde: www.hkprivat.dk 08/10/2007