december 23, 2011

Hørelsen kan snart genskabes

Share

Hørelsen kan snart genskabes

Snart vil hårcellerne i det indre øre kunne dyrkes, så tabt hørelse kan genskabes. Forskere gør store fremskridt.

Ligesom hos alle andre pattedyr kan mennesket ikke gendanne ødelagte hårceller idet indre øre. Det betyder, at hvis førsthørelsen er ødelagt på grund af ødelagte hårceller, er der ikke noget at gøre.

Det har der i hvert fald ikke været før. Men nu har den amerikanske forsker John Brigande (der selv har et storthøretab) gjort store fremskridt på området. Hans forskning er blevet offentliggjort i magasinet Nature - og her kan man læse, at Brigande og hans folk ved at implantere et hormon, der stimulerer hårcellevækst i det indre øre på en mus i fosterstadiet, har fået musen til at udvikle nye hårceller.

Undersøgelser viste, at de nydannede hårceller fungerede nøjagtig lige så godt som normale hårceller i dent indre øre.
Ifølge Brigande er det dog stadig for tidligt at tænke på forsøg med mennesker. ”Næste skridt er at gendanne hørelsen hos en døv mus,” siger han. ”Først efter det kan vi begynde at undersøge om fremgangsmetoden vil kunne anvendes på mennesker. Så der venter enorme mængder arbejde forude.”

”Det virkeligt spændende er, at der nu er håb om at vi kan genskabe tabt hørelse,” siger han.

Kilde: www.telegraph.co.uk 27/08/2008