december 07, 2011

Hollywoodstjerne vil være fortaler for høreproblemer

Share

Hollywoodstjerne vil være fortaler for høreproblemer

Den amerikanske skuespiller Gary Busey vil hjælpe med at sætte fokus på høreproblemer som følge af hjerneskader.

Skuespilleren Gay Busey er bedst kendt for en række skurkeroller i film som Dødbringende Våben, Firmaets Mand og Point Break. Inden han slog igennem som skuespiller var han i en periode professionel trommeslager og spillede bl.a. med Willie Nelson og Kris Kristofferson.

Efter et kraniebrud i forbindelse med et motorcykelstyrt i 1988, blev hans hørelse beskadiget. Men der skulle gå 23 år, før han fik taget sig sammen til at gøre noget ved det.

Gary Busey var ikke opmærksom på sit høretab, før en kollega gjorde ham opmærksom på, at han havde en tendens til, hele tiden at råbe. Kollegaen var den døve skuespillerinde, Marlee Matlin, der i 1986 vandt en Oscar for filmen Kærlighed uden ord.

Hun opfordrede Gary Busey til at gøre noget ved problemerne.

Et sæt høreapparater har nu været så stor en hjælp, at den 66-årige skuespiller nu aktivt vil gøre hvad han kan for at skabe opmærksomhed omkring høretab som følge af ulykker – og få andre til at gøre noget ved deres høreproblemer.

Kilde: contactmusic.com, 24/04/2011