december 27, 2011

Gener afgør lydfølsomhed

Share

Forskere har opdaget tre gener, der er afgørende for, om man er disponeret for støjskader.

Belgiske forskere har fundet frem til, at de tre gener påvirker dannelsen af stoffet potassium idet indre øre. Potassium har afgørende betydning for hørelsen.

”Opdagelsen kan revolutionere den måde, vi forebygger og behandler denne ret udbredtehøreskade på i fremtiden,” siger doktor Ralph Holme fra det britiske Royal National Institute for the Deaf, som har betalt for undersøgelsen.

Flere end 1000 mænd deltog i undersøgelsen. Alle havde været udsat for støj på arbejdspladsen. Næsten otte ud af ti havde været udsat for støj i mindst 20 år.

Ved at analysere generne hos de ti procent, der var henholdsvis mest og mindst følsom for støj, fandt forskerne frem til ganske overraskende resultater.

”Der var tydelige forskelle på generne hos de modstandsdygtige og modtagelige arbejdere,” siger professor Van Campin fra universitetet i Antwerpen, der har foretaget undersøgelsen.

Den videre forklaring er en anelse teknisk, men kort fortalt drejer det sig om, at genet KCNE1 gør øret mere modtageligt overfor støjpåvirkning end normalt. Personer, der har en genetisk defekt omkring dette gen, vil derfor være mere udsatte for at pådrage sig enstøjskade.

Kilde: www.hear-it.org