december 22, 2011

Frøer trues af støj

Share

Frøer trues af støj

Trafikstøj går alvorligt ud over bestanden af frøer i byområder. Det viser australske undersøgelser. Frøerne kan ikke høre hinanden.

Et gennemtrængende og energisk kvæk er hanfrøernes sikreste kort når der skal tiltrækkes hunner. Nu retter forskere fokus mod trafikstøj som en af de mest sandsynlige årsager til, at bestanden af frøer i byområder er kraftigt faldende.

Kirsten Parris fra universitetet i Melbourne har gennem ni år overvåget frøbestanden i 100 mindre damme i byen. Hun har opdaget, at støj fra omgivende trafik næsten helt overdøver hannernes parringskald.

Værst går det ud over de arter af frøer, hvis kvækken findes i de laveste frekvensområder. De skal konkurrere med støjen fra både biler, maskiner og airconditionanlæg.

En af arterne – den sydlige brune træfrø – har tilpasset sig støjen ved at kvække i et højere toneleje i de områder hvor der er trafikstøj.

Lyden af en kvækkende Popplebonk frøhan kan høres af frøhunner op til 800 meter væk, hvis der ikke er baggrundsstøj. I trafikstøj kan hunnerne kun høre den på 14 meters afstand.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort ved en international miljøkongres i Brisbane.

Her kunne engelske forskere fra Sheffield University desuden fortælle, at flere fugle i byområder nu er begyndt at synge om natten, fordi deres kald bliver overdøvet om dagen.

Kilde: Associated Press 22/08/2009