september 12, 2013

Forskere opdager mulig ny årsag til tinnitus

Share
Forskere opdager mulig ny årsag til tinnitus

Forskere fra University of Leicester i England har vist, at ukontrolleret aktivitet i hjernene celler (neuroner) kan være en af årsagerne til tinnitus. Med denne undersøgelse har forskerne dermed fundet en af årsagerne til tinnitus.

Studiet, der er udgivet i den seneste udgave af tidsskriftet Auris, viste at støj og lyde kan føre til tab af hørelsen og samtidig sætte gang i en ukontrolleret aktivitet af disse hjerneceller.
Neuroner er nerveceller med det specielle formål at transmittere signaler, og hjernens neuroner findes i den del af hjernestammen, hvor hjernen fortolker signaler hårcellerne i øret.

Cellernes forhøjede aktivitet er også forbundet med kaliumkanalerne i hjernen, som regulerer cellernes elektriske aktivitet. Støj og høje lyde hæmmer kaliumkanalernes effekt, hvilket fører til at cellerne konstant er aktive, afslører forskerne.
“Normalt vil kaliumkanalerne hjælpe cellerne tilbage til deres hviletilstand. Men efter at være blevet udsat for høje lyde, fungerer kanalerne ikke så god tog cellerne er derfor constant aktive,” fortæller Martina Hamann, professor ved University of Leicester, England.

Ny behandling

Med resultaterne af undersøgelsen, håber forskerne at finde en ny behandling af lidelsen, hvor man bringer cellerne tilbage til deres naturlige hviletilstand, men påpeger også, at forskningen stadig er i de tidlige stadier, så enhver mulig kur forventes ikke i den nærmeste fremtid.

Kilder: www.hear-it.org 17/12/2012, www.medwatch.dk 18/12/2012