december 23, 2011

Forbud mod høreværn i institutioner

Share

Forbud mod høreværn i institutioner

Pædagoger i børneinstitutioner i Aalborg Kommune må ikke bruge høreværn for at undgå høreskader. Det har kommunen vedtaget.

Som tidligere omtalt på hoerelse.info, bliver det stadig mere udbredt for ansatte i børnehaver og vuggestuer at brugehøreværn for at undgå at fåhøreskader af den voldsomme støj fra mange larmende børn i for små lokaler.

I en børnehave i Storvorde i Aalborg Kommune har alle ansatte fået lavet specielle formstøbte høreværn, så de kan høre hvad børnene siger, men som dæmper skadeligstøj til et minimum.

Men den går ikke. Det mener den socialdemokratiske rådmand Mai-Britt Iversen, der er ansvarlig for børneområdet.

”Det er uacceptabelt at bruge høreværn i daginstitutioner, for så skulle børnene også begynde at bruge dem. Institutionerne må organisere sig ud af støjen, og i Aalborg Kommune har vi arbejdsmiljøkonsulenter, som kan hjælpe dem med at sænke støjen”, siger til hun til pædagogernes fagblad Børn & Unge.

Men pædagogerne i Storvorde Børnehave har allerede gjort alt hvad de kunne for at forbedre akustikken og reducere støjen i insitutionen. Ifølge dem, handler det om alt for mange børn på alt for lidt plads. Derfor bruger de de specialstøbte høreværn i perioder med spidsbelastning og meget støj.

Fagforeningen BUPL er forundret over forbuddet mod høreværnene. Arbejdsmiljøansvarlig Carsten Halberg mener det er problematisk at nedlægge forbud mod et arbejdsmiljøfremmende tiltag.
” Det ser ud til, at Aalborg Kommune prioriterer at undgå dårlig omtale i medierne fremfor pædagogernes arbejdsmiljø,” siger han.

Kilde: www.politiken.dk, 13/02/2008