Fakta om lyd og hørelse

Share

Op mod hver sjette dansker har problemer med hørelsen. Ikke nødvendigvis i en grad, så vi ikke kan høre fuglene synge eller hvad de siger i radioen. Men det kan være, at vi har svært ved at høre, hvad vores sidemand siger, hvis vi er til fest eller på restaurant.

Men det er ikke et problem, vi taler ret meget om. Dårlig eller nedsat hørelse er forbundet med myter om mangel på evner eller om gnavne gamle folk, der ikke vil høre. Sådan er det bare ikke.

Heldigvis er det ikke svært at få hjælp. Høreapparater er meget avancerede og kan meget ofte afhjælpe et høreproblem. I Danmark kan vi endda vælge, om vi vil have høreapparat gennem det offentlige system eller hos en privat forhandler.

Til at supplere høreapparaterne, findes der en lang række kommunikationstekniske hjælpemidler, som vi også kan få stillet gratis til rådighed.

Mulighederne er der. Det handler bare om at udnytte dem.