december 23, 2011

Fabriksarbejdere kræver 10 mio. pund i erstatning

Share

Alvorlige høreskader efter mange års arbejde på især bilfabrikker har fået 3.300 britiske nuværende og tidligere fabriksarbejdere fra Oxfordshire til at kræve i alt 10 mio. pund i erstatning.

Tinnitus oghøretab er dagligdag for en stor gruppe fabriksarbejdere i Oxfordshire, England. De fleste af dem har arbejdet på bilfabrik i årevis, uden at brug afhøreværn har været påbudt.

Derfor har arbejderne hver især krævet mellem 2.000 og 10.000 pund i erstatning. 3.300 arbejdere har allerede fået erstatning, men flere hundrede sager stadig er under behandling.

Cowley-fabrikken nær Oxford er den største synder. Her blev brug af høreværn først gjort obligatorisk i 1979. Visse arbejdere siger, at den frivillige beskyttelse indtil da udelukkende bestod af voks eller vat - trods det faktum, at lydniveauet i fabrikshallerne var så kraftigt, at arbejderne måtte råbe højt for at kunne høre hinanden.

En 62-årig tidligere arbejder på Cowley-fabrikken fortæller, at han først opdagede problemet, da hans kone klagede over den kraftige volumen på fjernsynet.

”Jeg har fået foretaget en test, som viser, at minhørelse er 17 procent dårligere end normalen for min alder,” siger den 62-årige, som aldrig skænkede hørelsen en tanke dengang.

52-årige Vincent Coffrey arbejder stadig på Cowley-fabrikken. Han fortæller, at arbejdet i samlehallen var ét stort lydkaos:

”I gamle dage stod vi midt i en evigstøj fra rullende transportbånd og skrigende, luftdrevne skruenøgler. Hver dag.”

Den nuværende ejer BMW forsøger nu at bidrage til oprydningen efter fabrikkens tidligere ejere – blandt andre British Leyland. Dette foregår især ved at skabe kontakt mellem fabriksarbejderne og de selskaber, som udbød arbejdsskadeforsikringer på daværende tidspunkt.

Kilde: Oxford Mail 31/07/2008