december 07, 2011

Døveuniversitet lukker dørene op for hørende

Share

Udviklingen indenfor cochlear implant er en af de væsentligste årsager til, at verdens eneste universitet for døve nu er ved at blive hørende.

Gallaudet University på den amerikanske østkyst har været verdens eneste universitet for døvetegnsprogsbrugere siden 1857. Det er ved at ændre sig.
For første gang i nyere historie, er et stort antal nye studerende ikke i stand til at klare sig på tegnsprog, fordi de ikke har været en del af en døvekultur.

Andelen af nye studerende, der kommer fra en tilværelse som enkeltintegrerede i ordinære folkeskoler, er steget fra 33 til 44 procent på bare fire år.

Siden 2005 er antallet af studerende medcochlear implant fordoblet til 102 studerende.

De ikke-tegnsprogsbrugende studerendes indflydelse på universitetet er formentlig nødvendig for universitetets overlevelse, men for de døve studerende er der ikke udpræget tilfredshed over at skulle dele studieplads med studerende, der brugerhøreapparater og mundaflæser i stedet for at bruge tegnsprog.

”Vi ønsker et tegnsprogsmiljø. Hvor skal døve studerende ellers finde det?” siger Dylan Hinks, der er formand for universitetets studenterråd. ”Det er her, jeg har brug for at kommunikationen skal være let og ubesværet.”

Gallaudet var for få år vidne til voldsomme protester blandt de studerende, da Jane Fernandes, som er hørende, blev udpeget til ny rektor for universitetet.

Protesterne førte til at hun måtte trække sig, fordi de studerende ikke mente at hun var ”døv nok.”

Kilde: Washington Post, 24/09/2011