december 23, 2011

Diskoteker bryder støjregler

Share

Diskotekerne rundt om i Danmark bryder uden videre ny lov om støj på arbejdspladsen. Fra politisk side efterlyser man nu ansvar fra både Arbejdstilsynet og diskotekerne.

Ansatte på diskotekerne landet over udsættes for alt for megetstøj, fordi ejerne ikke overholder et nyt EU-direktiv omstøj på arbejdspladsen.

Nyhedsbrevet 3F har talt med 50 diskoteker i hele landet. Her lyder det samstemmende, at lydniveauet ikke lever op til reglerne om, hvor meget støj ansatte må udsættes for. Arbejdstilsynet har ikke planer om sætte ind, og det er ikke godt nok, mener blandt andre Enhedslisten, som efterspørger politiske tiltag på området:

”Udgangspunktet er, at diskotekerne skal overholde arbejdsmiljøreglerne, og det skal Arbejdstilsynet sørge for. Det er et stort problem, og vi bør gøre en langt bedre indsats for at sikre, at folk ikke bliver syge af at gå på arbejde,” siger Line Barfoed, der efterlyser flere ressourcer til Arbejdtilsynet.

De Konservatives arbejdsmiljøordfører Knud Kristensen kalder det miljøsvineri, men han mener dog ikke, at ansvaret ligger hos politikerne, men derimod udelukkende hos diskotekerne selv.

”Det er ærgerligt, hvis vi er kommet dertil, at vi som offentlig myndighed skal kontrollere alt muligt,” siger han.

Knud Kristensen opfordrer samtidig diskoteksejerne til at overholde lovgivningen:

”De pågældende diskoteksejere burde sætte mere fokus på denne problemstilling, så vi kan være behjælpelige med, at de ansatte ikke fårhøreskader,” siger han.

Kilde: Nyhedsbrevet 3F