december 22, 2011

De første landdyr var døve

Share

De første landdyr var døve

Da de første dyr forlod urhavet, kunne de formentlig ikke høre noget. Det viser ny dansk forskning.

Da de første dyr begyndte at gå på land for ca. 300 millioner år siden, kunne de ikke høre noget. Det viser et forskningsresultat fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet. Her har forskere set nærmere på det dyr, der evolutionsmæssigt formentlig har rykket sig mindst; lungefisken. Den har ingen hørelse.

”Den er bogstaveligt talt stendøv. Den er ret følsom overfor vibrationer fra underlaget, men temmelig ufølsom overfor lyd,” siger lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut på SDU.

De nye resultater giver forskerne et bedre billede aførets udvikling og viser den lange proces fra sanseceller til mellemøre og egentlighørelse - en udvikling, der formentlig har taget omkring 100 millioner år.

Det næste skridt i jagten på at kortlægge hørelsens udviklingshistorie er, at se på hørelsens udvikling på fossiler og nulevende dyr.

De danske forskere er de første, der har undersøgt lungefiskens hørelse. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters

Kilde: dr.dk, 08/09/2010

  • Læs mere om undersøgelsen på Royal Societys hjemmeside her.