december 27, 2011

CI-operationer af danske børn i Sverige

Share

CI-operationer af danske børn i Sverige

Forældre til døve børn betaler i stigende grad store beløb af egen lomme for, at deres barn kan få indopereret cohlear implant i Sverige.

Ventetider på helt op til tre år gør nu, at mange forældre til døve børn tager turen over Øresund for at sikre børnene hurtig adgang til en operation.

“De lange ventelister betyder, at børnene går glip af nogle vigtige år i deres sproglige og sociale udvikling. Det er frustrerende,” siger Tanja Pihl Sandager, talskvinde for landsforeningen deCibel.

Hun har tidligere i år selv måttet betale 150.000 kroner for, at hendes datter kunne få den eftertragtede operation på svensk grund. Talskvinden oplyser videre, at flere forældre i landsforeningen gør det samme.

I Danmark er det kun Århus Sygehus og Amtssygehuset i Gentofte, som tilbyder CI-operationer til børn. Fra og med 1. september blev det i Gentofte tilmed muligt at få den samme operation på begge ører.

I Danmark står der næsten 200 børn på venteliste til at få deres anden operation.

Kilde: JP/24timer