december 23, 2011

Chokerende mange pædagoger med høretab

Share

Hørescreening af pædagoger i en børnehave ved Horsens afslørede, at 75 procent af pædagogerne havde høretab.

I mandags fik 12 pædagoger i en børnehave i Østjylland screenet deres hørelse. Det viste sig, at otte af dem havdehøretab.

Screeningen skete som et led i projektet ”Arbejdsliv og Hørelse”, der har til formål at sætte fokus på uopdagede høretab på arbejdspladsen og hjælpe ansatte, der harhøreproblemer.

”Arbejdsliv og Hørelse” er et pilotprojekt, der drives afCastberggård i samarbejde med Hedensted Kommune og virksomheden Glud & Marstrand.
Tallene fra den første screening kommer bag på projektleder Katja Lund fra Castberggård.

”Det er bekymrende, at det er så stor en procentdel af dem, der bliver screenet, der tilsyneladende har et høretab på grund af en støjskade,” siger hun.

Projektet kører et år endnu, og medarbejdere i Hedensted Kommune og Glud & Marstrand får i den forbindelse tilbudt en hørescreening. Resultatet af den første screening betyder, at man formentlig i første omgang vil besøge endnu tre-fire børnehaver.

”Vi synes, det er interessant nu at finde ud af, om det er et billede der er specielt for dén institution eller om det er et billede, der vil tegne sig mere generelt,” siger Katja Lund.

Kilde: www.dr.dk 08/10/2008