august 23, 2017

Charlotte tager kampen op hver dag

Share

Som ni-årig blev Charlotte Krogh Nielsen ramt af en sygdom, der gav hende en permanent hørenedsættelse. I dag er hun 25 år, stærk og selvsikker på trods af de knubs, hun har fået. Charlotte Krogh Nielsen opfatter selv det at være hørehæmmet som en kamp – en kamp hun har taget op hver dag de seneste 16 år.

Charlotte tager kampen op hver dag

Ørelægen var overbevist om, at det var psykisk betinget, da Charlotte Krogh Nielsen i en alder af ni år fik store problemer med hørelsen. Derfor fik hun heller ikke udleveret høreapparater, men måtte klare sig igennem skoledagene uden at kunne høre ret meget af, hvad der foregik.

- Det første minde, jeg har fra den tid, er min lærer, der siger, at jeg ikke må sige ’hva?’ Så det stoppede jeg med. Jeg kunne ikke svare på ting i timerne, mine skolekammerater måtte råbe mig ind i øret, og jeg kunne ikke rigtigt være med til at lege. Der var mange ting, der gik i stå.

Efter et stykke tid opsøgte Charlottes forældre en anden ørelæge, som kunne genkende Charlottes sygdom, og sørgede for, at hun fik de høreapparater, hun havde brug for. Men dermed var problemerne langt fra overstået.

- I og med, at jeg har været normalthørende, har jeg både været heldig og uheldig. Jeg har et meget svært høretab, så det var heldigt, at jeg havde lært at snakke og høre, før jeg blev syg. Men at få et høretab var nærmest en identitetskrise i en alder af ni år. Hvem er jeg nu? Kan jeg stadig være sammen med mine kammerater?

Sætninger mod mobning
Charlottes mor er pædagog, og hun lærte sin datter at sige fra overfor den mobning, der desværre også blev en del af det nye liv som hørehæmmet.

- Hun gav mig nogle sætninger, jeg kunne sige, når nogen kaldte mig forskellige ting. For eksempel noget med, at det siger mere om dig end om mig. Meget modne sætninger. Men jeg tror, det er vigtigt at lære at sige fra som barn, forklarer Charlotte.

I dag er Charlotte 25 år. Hun har levet med sin hørenedsættelse i 16 år, og har i løbet af årene lagt en klar strategi for hvordan, hun tackler forskellige udfordringer. For eksempel det at møde nye mennesker.

- Jeg forsøger altid at gøre mit høretab så synligt som muligt. Jeg sætter håret op, så man kan se mit høreapparat og siger højt ’hej’, når jeg kommer ind i et lokale i stedet for at liste ned bagved og gemme mig. Og så joker jeg med min hørenedsættelse. Jeg synes, det er vigtigt, at man forsøger at fjerne noget af alvoren. Når jeg møder nye mennesker siger jeg altid: Ved du hvad, jeg hører sgu ikke så godt, så hvis jeg ikke lige svarer dig, så prøv at give mig en lammer på siden. 

Det handler om at sælge sig selv
Charlotte er lige blevet færdig som pædagog. Nu venter jobsøgningen, og modsat nogle hørehæmmede er Charlotte ikke i tvivl om sit svar, når man spørger, om hun vil nævne sin hørenedsættelse i en jobansøgning.

- Jeg ville aldrig skrive det. Folk skal se mig først og mærke mig først. Og når de har gjort det, har jeg det fint med at sige, at jeg egentlig ikke hører så godt. Ja, vi har nogle udfordringer, fordi vi er hørehæmmede, men det handler om at sælge sig selv, og vi har så sandelig også nogle styrker. For eksempel i forhold til at være nærværende i kommunikationen, understreger Charlotte.

Hun virker stærk og fuld af gåpåmod, men livet er ikke altid let. Heller ikke for Charlotte.

- Jeg synes, det er hårdt at være hørehæmmet. Jeg synes, det er hårdt, at der er alle de fordomme, hårdt, at der skal tages hensyn. Men det er for mig som det er for alle andre hørehæmmede: Det er en kamp – en kamp, jeg tager op hver eneste dag.