december 23, 2011

Byboere risikerer høretab på grund af fritidsstøj

Share

Byboere risikerer høretab på grund af fritidsstøj

En ny undersøgelse viser, at ni ud af ti byboere risikerer at miste hørelsen på grund af støj, der primært kommer fra fritidsaktiviteter.

 

Historisk set, har det altid været på grund af støjende arbejde, at de fleste støjskader er opstået. Men nu har billedet ændret sig.

Forskere fra University of Michigan har konkluderet, at støj fra mp3-afspillere og andre musikafspillere nu har overhalet støjende arbejdsomgivelser. Det siger Rick Neitzel, der er assisterende professor ved universitets fakultet for folkesundhed og risici.

Resultatet kom som en overraskelse for Netzel, der havde forventet at støj i forbindelse med transport i tog og busser – sammen med støj på arbejdspladserne – ville være de væsentligste årsager til støjskader.

I stedet fandt han, at en ud af ti blev udsat for mere støj end anbefalet alene fra transporten. Men 90 procent af de, der rejste med tog eller bus - og 87 procent af de, der ikke gjorde, blev udsat for alt for megen støj på grund af deres personlige musikafspillere.

”At to ud af tre får størstedelen af deres støjpåvirkning fra musik er ganske slående,” siger Neitzel.

”Vi har altid gået ud fra, at det var på arbejdspladserne risikoen var størst for at pådrage sig en støjskade, men denne undersøgelse mere end antyder, at det ikke er nok at fokusere på dem. Der er masser af støjpåvirksning andre steder,” siger han.

”Jeg synes det er et alvorligt problem,” fortsætter han. ”Der er ikke andre sammenhænge, hvor vi ville acceptere at ni ud af ti personer blev udsat for noget, som vi ved er skadeligt. Vi ville helt afgjort ikke tolerere at man blev udsat for noget, der kunne forårsage kræft eller andre kroniske lidelser på samme måde. Men af en eller anden grund tolererer vi støjen.”

Kilde: newstrackindia.com, 22/12/2011