december 27, 2011

Britisk telefonhjælp til tegnsprogsbrugere

Share

I næste måned bliver det muligt for britiske tegnsprogsbrugere at kommunikere med myndighederne gennem en telefoncentral med tegnsprogstolke.

Til at begynde med vil servicen kun være tilgængelig fra en række offentlige kontorer, hvor tegnsprogsbrugerne kan få hjælp til kommunikationen med myndighederne via en videotelefon-forbindelse til en tolk.
Med tiden er det dog meningen at man skal kunne benytte sig af tilbuddet i sit eget hjem.

I første omgang bliver servicen tilgængelig for 12.000 tegnsprogbrugere i London, men det er planen at tjenesten skal dække hele Storbritannien inden længe.

Engelske tegnsprogsbrugere er for øjeblikket henvist til at kommunikere viaskrivetelefon, hvis de har spørgsmål til skatten, skal melde flytning eller andet, der kræver kommunikation med en offentlig myndighed. Men kommunikation via en skrivetelefon foregår ca. 12 gange så langsomt som på en almindelig telefon.

En lignende tjeneste i USA er efter tre år på markedet blevet en stor succes. Amerikanske tegnsprogsbrugere taler hver måned i videotelefon med myndighederne i 4 millioner minutter.

Kilde: www.comon.dk, 19/08/2005