december 27, 2011

Britisk advarsel mod mp3-afspillere

Share

Britisk advarsel mod mp3-afspillere

Risikoen ved at høre høj musik på mp3-afspillere er endnu engang kommet i søgelyset. Denne gang er det britiske Royal National Institute for the Deaf (RNID), der advarer om kroniske høreskader.

I en ny undersøgelse, som RNID står bag, viser det sig, at to ud af tre, der bruger mp3-afspillere, lytter til musik med en højere lydstyrke end 85 dB.
Hvis man udsætter sine ører for mere end 85 dB i en time eller længere, risikerer man at pådrage sg kroniske høreskader.

Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen lytter til musik længere end en time om dagen, og en fjerdedel lytter flere end 21 timer om ugen.

En del af forklaringen kan skyldes uvidenhed om de høje dBs skadelige virkning. Flere end halvdelen var slet ikke klar over, at de kunne miste hørelsen ved at høre høj musik – og næsten fire ud af fem havde aldrig set advarsler om, hvad det højeste sikre lydniveau er.

RNID har kontaktet 55 producenter af mp3-afspillere og mobiltelefoner for at få dem til at mærke emballagen på deres produkter med tydelige advarsler om de risici, der er forbundet ved for høj musik. Kun to producenter har reageret.

Det er en god ide at investere i såkaldte in-ear-filtre, der fjerner baggrundsstøjen og gør det mindre nødvendigt at skrue så højt op for musikken.

Kilde: www.comon.dk 12/09/07