december 27, 2011

Børn rammes af tinnitus

Share

Børn rammes af tinnitus

Antallet af børn, der rammes af tinnitus er voldsomt stigende. På syv år er antallet af tilfælde seksdoblet, viser en svensk undersøgelse. En forsker kalder tallene for en alarmerende.

En gruppe forskere ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Gøteborg undersøgte i 1997 hørelsen hos 950 syv-årige børn. 12 procent af børnene led dengang af susen og ringen for ørerne.
Da forskerne gentog undersøgelsen blandt 750 7-årige for to år siden, led 61 procent af børnene af tinnitus-symptomer. Begge undersøgelser indeholdt både høreprøver og spørgeskemabesvarelser.

”Det er simpelthen alarmerende,” siger Dr. Kajsa-Mia Holgers, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Til avisen Dagens Nyheter forklarer hun, at hun mener at undersøgelsens resultater skyldes, at børn er omgivet af stadigt mere stress og larm.

Undersøgelsen viser dog ikke, om børnenes tinnitus er permanent, eller om den går over igen.

”I de fleste tilfælde er tinnitusen midlertidig. Og i nogle tilfælde vil en øget bevidsthed om fænomenet tinnitus måske have påvirket børnenes besvarelser,” siger Kajsa-Mia Holgers. ”Men vi står alligevel overfor en mangedobling af problemet på bare få år,” fortsætter hun.

Kilde: www.hear-it.org