december 22, 2011

Børn får tinnitus af mp3-afspillere

Share

Børn får tinnitus af mp3-afspillere

Der har været talt om det længe, men nu viser en svensk rapport med foruroligende tydelighed konsekvenserne af børn og unges mp3-forbrug.

Det er forskere fra universitetet i Örebro, der netop har offentliggjort to delrapporter, der sætter fokus på børn og unges mp3-forbrug.

I den første rapport har forskerne undersøgt 60 børn i ni-årsalderen. Seks ud af ti af dem lyttede til mp3-afspillere med hovedtelefoner. Godt hver fjerde lyttede kun til musik en gang imellem, hver fjerde lyttede en til to gange hver uge og 6 procent lyttede til musik hver dag. Ud af denne gruppe på 60 børn havde 7 procent konstant tinnitus - på grund af belastning af ørerne.

”Det er meget nærliggende at gå ud fra, at [tinnitusen] kommer fra fritidslyd og mp3-afspillere,” siger Kim Kähäri fra universitetet i Örebro.

I den anden delrapport har forskerne set på 60 unge i alderen 16 – 55 år med en gennemsnitsalder på 32. Her spurgte man ligeledes til musikforbrug, hvilke typer hovedtelefoner der blev anvendt og lydniveauet i hovedtelefonerne.

Halvdelen af gruppen havde upåvirkethørelse. En fjerdedel havdehøreproblemer, 16 procent havde tinnitus og 9 procent led aflydoverfølsomhed. 10 procent af personerne fortalte, at de ofte faldt i søvn med musik i ørerne.

”Det er en totalt unødvendig eksponering,” siger Kim Kähäri. ”Det er for at få hjælp til at falde i søvn, men det øger eksponeringen meget, hvilket øger risikoen for at få enhøreskade,” siger han.

Generelt viser anden delrapport, at deltagerne i gennemsnit lytter til musik i 104 minutter hver dag. Enkelte i helt op til syv timer hver dag. Flere unge får desuden lov til at lytte til musik i skoletiden – angiveligt fordi lærerne oplever, at det gør eleverne mere rolige.

”Vi kan se, at de, der lytter længe, ofte også har skruet højere op for musikken,” siger Kim Kähäri. ”Dermed løber de en langt større risiko for høreskader og tinnitus.”

De to delrapporter skal nu bruges som grundlag for en større undersøgelse af mp3-lytning blandt svenske gymnasieelever.

Kilde: www.dn.se 30/08/2009