Borgmester vil spare på tilskud til høreapparater

Share

Hernings borgmester foreslår at tilskudsordningen til høreapparater bliver fjernet.

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), foreslår at tilskuddet til køb afhøreapparater hos private forhandlere bliver fjernet.
Ifølge ham, vil det samlet kunne spare kommunerne for 600 millioner kroner hvert år.

Forslaget kommer med baggrund i regeringens krav til landets kommuner om, at de skal spare fire milliarder kroner over de kommende tre år. Penge, der skal bruges til at styrke sundhedsområdet, sikre at unge får en uddannelse og at sikre indsatsen overfor udsatte og svage grupper.

”Hvis der gælder samme regler når man skal have høreapparat, som når man skal have briller, kunne man hurtigt spare em halv milliard. De penge ville jeg hellere bruge til syge og folkeskoler,” siger Lars Krarup.

Samtidig efterlyser han en grundlæggende diskussion mellem kommunerne og regeringen om, hvad velfærdssystemet skal kunne løfte – i stedet for at spare med grønthøstermetoden.

Kilde: www.eb.dk, 21/04/2010