februar 24, 2012

Beskyt hørelsen med antioxidanter

Share

Beskyt hørelsen med antioxidanter

Imødegå støjskader ved at spise sundt. Antioxidanter nedsætter risikoen for høretab på grund af impulsstøj.

 

Svenske forskere har fundet ud af, at antioxidantet acetylsystein kan have en forebyggende effekt i forhold til støjskader.

Skal antioxidantet have en gavnlig effekt, skal det indtages hurtigst muligt – senest indenfor fire timer efter at man er blevet udsat for støj, fortæller Ulf Rosenhall, der er professor ved Karolinska Universitetshospital i Stockholm.

I undersøgelsen har forskerne undersøgt en gruppe officerer i den svenske hær, der blev udsat for høj impulsstøj i forbindelse med en skydeøvelse.

Ved at benytte en sofistikeret teknik, der kan afsløre selv meget små høretab, fik officererne undersøgt deres hørelse både før og efter skydeøvelsen.

Undersøgelsen viste, at acetylcystein beskyttede hørelsen hos de officerer, der havde fået stoffet indenfor en time efter øvelsen.

Det svenske militær har nu udstedt en forordning, der påbyder acetylcystein som obligatorisk indhold i militære medicinkasser.

Antioxidanter findes dog også i rigt mål i helt almindelige fødevarer – især i frugt og grøntsager. Vitaminerne A, C og E er nogle af de vigtigste anitioxidanter.

Derfor mener professor Rosenhall, at sund ernæring er en vigtig måde at forebygge støjrelaterede høretab.

Kilde: www.hear-it.org, 16/02/2012