december 27, 2011

Australien forventer mange flere høretab

Share

Australien forventer mange flere høretab

En større konsulentvirksomhed forudsiger voldsom stigning i antallet af australiere med høretab. I 2050 vil hver fjerde have nedsat hørelse.

De dystre forudsigelser kommer fra det anerkendte firma Access Economics, der er en af australiens førende økonomiske konsulentvirksomheder. Firmaet arbejder blandt andet med at rådgive regeringer og større virksomheder med investeringer og planlægning af budgetter og økonomisk politik.

Firmaet spår, at antallet af australiere i løbet af de næste 40 år vil stige, så i alt otte millioner australiere vil havehøreproblemer
i år 2050. Den primære årsag er, at andelen af ældre medborgere, ligesom i Danmark og store dele af resten af den vestlige verden, er støt stigende.

Ved at se på nutidens statistikker og regne fremad, forventer Access Economics ikke, at høretabenes størrelse vil ændre sig; 66 procent vil fortsat have et mindre høretab, 23 procent et moderat høretab og 11 procent et stort høretab.

Også blandt børn og unge forventer konsulentfirmaet en mindre stigning. Blandt 0 – 14-årige vil antallet af høretab stige fra 10.000 personer i dag til 11.000 personer i 2050.

Kilde: www.hear-it.org

  • Interesserede kan downloade rapporten gratis fra Access Economics hjemmeside her.