Akut høretab

Share
Akut høretab

Akut høretab eller akut sensorineuralt høretab bliver defineret som et høretab på mindst 30 dB i mindst tre sammenhængende frekvensområder i løbet af færre end tre dage.

Det bliver ofte opdaget en morgen når man vågner, eller det udvikler sig hurtigt i løbet af timer eller dage.

70 procent af ale, der oplever et akut sensorineuralt høretab, lider også af tinnitus. Og i hvert andet tilfælde optræder der også svimmelhed.

Risikoen for et akut sensorineuralt høretab stiger med alderen: blandt 20 – 30årige rammes 4,7 ud af 100.000, mens 15,7 ud af 100.000 mellem 50 og 60 bliver ramt.

Mellem 30 og 70 procent af de, der oplever denne form for høretab, oplever at hørelsen kommer tilbage – normalt i løbet af to uger. Sandsynligheden for at komme sig helt er mindre, desto større høretabet er, og hvis der samtidig optræder svimmelhed. Jo yngre man er, desto støre sandsynlighed er der for, at høretabet fortager sig.

Der kan være mange årsager til, at man rammes af et akut, sensorineuralt høretab. I de 30 – 70 procent af tilfældene, hvor hørelsen ikke vender tilbage, kan man kompensere for tilstanden ved hjælp af forskellige typer høreapparater eller cochlear implantater.

  Læs også