december 07, 2011

Åbne sportsvogne kan ødelægge hørelsen

Share

Åbne sportsvogne kan ødelægge hørelsen

Det kan gå ud over hørelsen at køre i en cabriolet med taget slået ned. Det viser en amerikansk undersøgelse, der advarer med lange køreture med vind i håret.

Indrømmet. Støjniveauet er formentlig ikke noget, bilister i åbne sportsvogne tænker alt for meget over. Men det burde det nok være.
I hvert fald har amerikanske forskere undersøgt støjniveauet på en række cabrioleter for at finde ud af, hvor meget detstøjer i kabinen.

Der blev foretaget otte – ti lydmålinger i hver bil ved forskellige hastigheder. Lyden blev målt ved chaufførens venstre øre.

Med kalechen nede og en fart på 90 km/t var lydniveauet i fire ud af fem biler højere end 85dB.

Satte man farten op til 120 km/t var det gennemsnitlige lydtryk på 89,9 dB, hvilket over tid kan være årsag tilhøreproblemer.

”Det er usandsynligt at kortere ture med åbent tag vil kunne påvirke hørelsen,” siger dr. A. A. Mikulec fra Saint Louis University, der står bag undersøgelsen, ”men undersøgelsen viser, at længere ture med høj fart med kalechen nede, vil forøge risikoen forstøjskader.”

Kilde: www.webmd.com, 06/01/2011